Job hos DermaPharm
Vil du gerne arbejde i én af landets førende kosmetikvirksomheder og være med til at udvikle milde, miljørigtige hudplejeprodukter til spændende kunder i Danmark og udland? Nu har du chancen! Vi søger en dygtig og selvstændig laborantpraktikant med masser af drive, engagement og lyst til at lære.
Som praktikant i udviklingsafdelingen får du en alsidig hverdag, hvor du bl.a. lærer om produkternes sammensætning samt fremstilling af nye produkter, råvarernes egenskaber og anvendelse samt laboratorieteknikkerne, der bruges ved fremstilling af personlige plejeprodukter.
DermaPharms hjerte banker for milde, miljøvenlige hudplejeprodukter og er i dag innovativ markedsleder inden for dette felt. DermaPharm er bl.a. kendt for virksomhedens egen miljø- og allergivenlige serie, Derma, men står i dag bag udviklingen af en bred vifte af kendte kosmetikbrands til det danske og udenlandske marked.
DermaPharm er en værdibaseret virksomhed præget af en flad organisationskultur og en uformel tone, hvor teamwork og trivsel er forudsætningen for at skabe gode resultater. DermaPharm sætter en ære i, at virksomhedens vækst skabes på en ansvarlig måde og har de senere år modtaget en række priser som anerkendelser heraf, bl.a. Årets Danske Branchepris 2021 ved Danish Beauty Award. DermaPharm beskæftiger i dag over 120 medarbejdere, og virksomhedens hovedkontor og produktionsfaciliteter er placeret centralt i Østjylland, lige op ad E45. Læs mere på www.dermapharm.dk eller følg med på LinkedIn.
Ansøgning sendes til udviklingschef, Lene Stougaard, på [email protected]. Der vil løbende blive afholdt samtaler. Ansøgningsfristen er den 12. september 2022. Tiltrædelse: Den 1. februar 2023. Såfremt du ønsker flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Lene Stougaard på tlf. 87828406. Alle henvendelser behandles fortroligt.