Job hos DermaPharm

Salgsplanlægger

Brænder du for planlægning, logistik og Supply Chain Management? Motiveres du af at få planlægning til at gå op i en højere enhed på tværs af forsyningskæden, og trives du med at skabe løbende forbedringer og holdbare løsninger såvel individuelt som gennem andre? Så har DermaPharm A/S en spændende og udfordrende stilling til dig som planlægger.

Om stillingen

Som planlægger i DermaPharm vil du få ansvaret for at sikre vores salgsplanlægning, så salgsforecasts, salgsordrer, samt eventuel re-planlægning heraf, håndteres korrekt. Samtidig vil du få ansvaret for at sikre en optimal proces omkring de kundeejede lagre, som vi administrerer, herunder kundekontakt og opfølgning på KPI’er.

 Du vil derudover være ansvarlig for at: 

  • udvikle, støtte og optimere vores planlægning og S&OP-processer
  • optimere vores lagerstyring og lagerniveauer ift. forecast og sæsonudsving
  • oprette kundeordrer og ordrebekræftelser
  • vedligeholde planlægningsparametre og -stamdata
  • udvikle og udnytte brug af RPA i planlægningsafdelingen

Som planlægger får du reference til logistik- og planlægningschefen og bliver en del af et professionelt og projektorienteret miljø med en stærk og positiv kultur. Du vil indgå i tæt samarbejde med engagerede og kompetente kolleger inden for både indkøb, salg, udvikling, kvalitet og produktion, der alle arbejder målrettet med produkt- og projektsalg med henblik på udvikling og optimering af kundernes løsninger.

Med en god forståelse for forsyningskæden og et højt energiniveau vil du blive en aktiv del af produktionsplanlægningen af nogle af markedets mest innovative kosmetikprodukter for kunder på både det danske og udenlandske marked.

Du vil få en spændende, alsidig hverdag med daglig base i virksomhedens domicil i Fårup ved Randers.

Dine kvalifikationer

Den ideelle kandidat har en relevant uddannelse inden for Supply Chain & logistik. Praktisk erhvervserfaring inden for SCM og LEAN er ikke et must, men naturligvis en fordel. Om du er nyuddannet eller har flere års erfaring betyder ikke så meget – bare du har den rette motivation og indstilling!

For at få succes i stillingen er det desuden vigtigt, at du har solid forretningsforståelse, er løsningsorienteret samt evner at skabe dig et godt overblik. Herudover forventer vi, at du naturligt udfordrer status quo, så vi kontinuerligt forbedrer vores processer.

Som person er du kendetegnet ved, at du får tingene til at ske og har en serviceminded personlighed. Du får en meget bred kontaktflade internt og eksternt, og det er derfor vigtigt, at du er en dygtig og positiv kommunikator, og at du trives i en dynamisk hverdag. Du arbejder struktureret og evner at håndtere mange opgaver i en travl hverdag.

Om DermaPharm A/S

DermaPharms hjerte banker for milde, miljøvenlige hudplejeprodukter og er i dag innovativ markedsleder inden for dette felt. DermaPharm er bl.a. kendt for virksomhedens egen miljø- og allergivenlige serie, Derma, men står i dag bag udviklingen af en bred vifte af kendte kosmetikbrands til det danske og udenlandske marked.

DermaPharm er en værdibaseret virksomhed præget af en flad organisationskultur og en uformel tone, hvor teamwork og trivsel er forudsætningen for at skabe gode resultater. DermaPharm sætter en ære i, at virksomhedens vækst skabes på en ansvarlig måde og har de senere år modtaget en række priser som anerkendelser heraf, bl.a. Årets Danske Branchepris 2021 ved Danish Beauty Award. DermaPharm beskæftiger i dag over 120 medarbejdere, og virksomhedens hovedkontor og produktionsfaciliteter er placeret centralt i Østjylland, lige op ad E45.

Læs mere her på www.dermapharm.dk, eller følg med på LinkedIn.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse

Ansøgning og CV skal sendes til Head of Planning & Logistics, Allan Kousted, på [email protected]. Der vil løbende blive afholdt samtaler. Ansøgningsfristen er den 31. marts 2022. Tiltrædelse snarest muligt.

Såfremt du ønsker flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Allan Kousted på tlf. 2564 7435