Job hos DermaPharm

Produktionsplanlægger

 

Brænder du for planlægning, logistik og Supply Chain Management? Motiveres du af at få planlægning til at gå op i en højere enhed på tværs af forsyningskæden, og trives du med at skabe løbende forbedringer og holdbare løsninger såvel individuelt som gennem andre? Så har vi en spændende og udfordrende stilling til dig som produktionsplanlægger.

 

Om stillingen
Som produktionsplanlægger i DermaPharm bliver det dit ansvar at sikre at DermaPharms produktionskapacitet, ressourcer og tilgængelige materialer udnyttes optimalt. 

Du vil derudover være ansvarlig for at: 

  • udvikle, støtte og optimere produktionsplanlægning og S&OP-processer.
  • optimere lagerstyring og lagerniveauer ift. forecast, sæson og kapacitetsbegrænsninger.
  • koordinere dagens produktionsplan og følge op på overholdelse af planen med produktionen.
  • oprette kundeordrer og ordrebekræftelser.
  • varetage den daglige finplanlægning af produktionen – fra blanding til tapning.
  • vedligeholde planlægningsparametre og -stamdata.

Som planlægger får du reference til logistik- og planlægningschefen og bliver en del af et professionelt og projektorienteret miljø med en stærk og positiv kultur. Du vil indgå i tæt samarbejde med engagerede og kompetente kolleger inden for både indkøb, salg, udvikling, kvalitet og produktion, der alle arbejder målrettet med produkt- og projektsalg med henblik på udvikling og optimering af kundernes løsninger.

Med en god forståelse for forsyningskæden og et højt energiniveau vil du blive en aktiv del af produktionsplanlægningen af markedets mest innovative kosmetikprodukter for kunder på både det danske og udenlandske marked.

Du vil få en spændende, alsidig hverdag med daglig base i virksomhedens domicil i Fårup ved Randers.

Dine kvalifikationer
Den ideelle kandidat har en relevant uddannelse inden for Supply Chain & logistik f.eks. Cand.merc SCM, eller lignende. Praktisk erhvervserfaring inden for SCM og LEAN er ikke et must, men naturligvis en fordel. Om du er nyuddannet, eller har flere års erfaring betyder ikke så meget – bare du har den rette motivation og indstilling!

For at få succes i stillingen er det desuden vigtigt, at du har solid forretningsforståelse, er løsningsorienteret samt evner at skabe dig et godt overblik. Herudover forventer der, at du naturligt udfordrer status quo, så DermaPharm kontinuerligt forbedrer deres processer.

Som person er du kendetegnet ved, at du får tingene til at ske og har en serviceminded personlighed. Du får en meget bred kontaktflade internt og eksternt, og det er derfor vigtigt, at du er en dygtig og positiv kommunikator, og at du trives i en dynamisk hverdag. Du arbejder struktureret og evner at håndtere mange opgaver i en travl hverdag.

Om DermaPharm A/S
DermaPharm er kendt for sine milde, miljøvenlige hudplejeprodukter og er i dag innovativ markedsleder inden for dette felt. DermaPharm er bl.a. kendt for virksomhedens egen miljø- og allergivenlige serie, Derma, og står i dag bag udviklingen af en bred vifte af kendte kosmetikbrands til det danske og udenlandske marked. DermaPharm er en værdibaseret virksomhed præget af en flad organisationskultur og en uformel tone og beskæftiger i dag over 120 medarbejdere. Hos DermaPharm sætter de en ære i, at virksomhedens vækst skabes på en ansvarlig måde og har de senere år modtaget en række priser som anerkendelser heraf. I år vandt DermaPharm Årets Danske Branchepris 2021 ved Danish Beauty Award.

Virksomhedens hovedkontor og produktionsfaciliteter er placeret centralt i Østjylland, lige op ad E45. Læs mere her på www.dermapharm.dk eller LinkedIn.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse
Ansættelsen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Sorth & Co. Såfremt du ønsker flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter R. Pallesen på [email protected] eller på tlf. 22348760. Alle henvendelser behandles fortroligt.  Ansøgningsfristen er 31. juli 2021, jobsamtaler vil blive afholdt løbende.