Job hos DermaPharm

Salgskoordinator

 

Brænder du for service, og trives du med mange bolde i luften? Vi søger en servicemindet og udadvendt salgskoordinator, der gerne vil være del af vores salgsafdeling og arbejde med danske og internationale hudplejebrands.

 

Om stillingen
Som salgskoordinator hos DermaPharm bliver det din fornemmeste opgave at servicere virksomhedens kunder gennem et tæt samarbejde med DermaPharms kundeansvarlige. Du bliver del af et professionelt og erfarent salgsteam bestående af fire Key Account Managers og fire salgskoordinatorer, hvor du vil indgå i tæt samarbejde med kolleger inden for både salg/produkt, indkøb, udvikling og produktion, der alle arbejder målrettet med produkt- og projektsalg med henblik på udvikling og optimering af kundernes løsninger.

Opgaver
Du vil blive det vigtige bindeled mellem salg, indkøb, udvikling, produktion og økonomi, og dine primære opgaver bliver:

  • Koordinering af salgsarbejdet i samarbejde med DermaPharms Key Account Managers
  • Ordrehåndtering og ordreopfølgning
  • Ansvarlig for godkendelse af artworks i samarbejde med kunderne
  • Oprette og vedligeholde kunde-stamdata i Microsoft Dynamics NAV og i eksterne kundespecifikke systemer/dokumenter
  • Forsendelse af diverse kundespecifikke vareprøver
  • Diverse ad hoc kundesupport-opgaver

Dine kvalifikationer
Din uddannelsesretning er ikke afgørende, men du har sandsynligvis et relevant kommercielt fundament kombineret med erfaring fra en lignende kunderettet stilling, gerne fra en international producerende virksomhed. Fagligt og personligt kan du nikke ja til nedenstående kvalifikationer:

  • Du har god forretningsforståelse og et kendskab til processer i en produktionsvirksomhed
  • Du er serviceminded og brænder for at servicere og hjælpe kunder
  • Du arbejder selvstændigt, struktureret og vedholdende
  • Du er udadvendt, nysgerrig, har gåpåmod og evner at håndtere mange opgaver samtidigt
  • Du bidrager med højt humør og går til opgaverne med et smil på læben
  • Du er vant til at bevare overblikket - også ved korte deadlines
  • Du kan kommunikere flydende, både mundtligt og skriftligt, på dansk og engelsk
  • Du har styr på Office-pakken og gerne erfaring med Microsoft Dynamics NAV

Som salgskoordinator får du en meget bred kontaktflade internt og eksternt, og det er derfor vigtigt, at du trives i en dynamisk hverdag. Det er afgørende for din succes, at du er engageret, har en god fornemmelse for prioritering af opgaver samt evner at skabe gode samarbejdsrelationer på tværs af organisationen. Det forventes, at du forstår at sætte kunden i centrum, har et stort overblik, og at du samtidigt mestrer balancen imellem projektfremdrift og detalje.

Om DermaPharm A/S
DermaPharm beskæftiger i dag over 120 medarbejdere og er kendt for sine milde, miljøvenlige hudplejeprodukter og er i dag innovativ markedsleder inden for dette felt. DermaPharm er bl.a. kendt for virksomhedens egen miljø- og allergivenlige serie, Derma, og står i dag bag udviklingen af en bred vifte af kendte kosmetikbrands til det danske og udenlandske marked. DermaPharm er en værdibaseret virksomhed præget af en flad organisationskultur, hvor teamwork og trivsel er forudsætningen for at skabe gode resultater. Hos DermaPharm sætter de en ære i, at virksomhedens vækst skabes på en ansvarlig måde og har de senere år modtaget en række priser som anerkendelser heraf, bl.a. Årets Danske Branchepris 2021 ved Danish Beauty Award.

Ansættelsen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Sorth & Co. Såfremt du ønsker flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter R. Pallesen på [email protected]. Alle henvendelser behandles fortroligt. 

ANSØG HER