Certificeret garanti for kvalitet og miljø

Ingen virksomhed overlever uden en ordentligt miljøpolitik og kvalitet i sine produkter og ydelser. Dertil er den globale konkurrence alt for skarp. Derfor er det godt, at der findes internationale standarder, som kan give certificeret sikkerhed og garanti.

Miljø: ISO 14001
DermaPharm er certificeret efter den internationale miljøledelsesstandard ISO 14001. Det betyder, at vi kan dokumentere, at vores processer, aktiviteter og kompetencer er rettet mod en minimering af eksterne miljøpåvirkninger.

Vi forpligter os derfor til at overholde relevante love og regler på miljøområdet såsom at forebygge forurening og løbende at forbedre den miljømæssige indsats. Det kan både vores kunder og vores omgivelser nyde godt af.

Kvalitet: IFS HPC (International Featured Standard – Household/Personal Care)
Kvalitet er en dynamisk størrelse. Hvad der er god kvalitet i dag, kan være middelmådig i morgen. Innovations-hastigheden ændrer med andre ord løbende begrebet for kvalitet.

IFS HPC er en internationalt anerkendt standard for kosmetik og plejeprodukter, der giver garanti for, at DermaPharm lever op til høje internationale krav til kvalitet og hygiejne.

At vi har et dynamisk, kunderelevant fokus på kvalitet, sikkerhed og miljø betyder, at vores organisation er godt rustet til at udnytte nye muligheder i et konkurrencepræget marked. Derfor sætter vi en ære i at indarbejde disse standarder i DermaPharm. Til glæde for både slutbrugere og ansatte.