Rene råvarer
Fra olier og vitaminer til parfumer og aktive ingredienser… Der er nok af muligheder at brygge sammen, når opskriften på et kosmetisk produkt skal sammensættes – men hvornår skal man sige nej tak, i stedet for ja tak?
Vores virksomheds erfarne hjerte banker for milde, miljørigtige produkter udviklet af rene råvarer - uden brug af miljøskadelige eller allergifremkaldende ingredienser. Det betyder, at der er mange ingredienser, vi ikke vil arbejde med. Det gør os faktisk til Danmarks innovative markedsleder inden for mild, miljørigtig hudpleje.
Med DermaPharm kan du være sikker på én ting. Vi er nysgerrige og sætter en ære i at være på forkant med udviklingen gennem nye produktionsmetoder, nye råvarer, ja - nye veje.
Mild, miljøvenlig hudpleje
Med respekt for dig og naturen
Økologisk hudpleje hitter
Det store fokus på kemikalier og et bæredygtigt miljø har skabt en øget efterspørgsel efter økologisk hudpleje. På DermaPharm har vi mange års erfaring inden for økologisk hudpleje og udvikler i dag en bred række af økologiske hudplejeprodukter certificeret efter strenge økologiske standarder.
På DermaPharm er vi certificeret til at udvikle og producere i henhold til Ecocert/COSMOS, som stiller skrappe krav til ingrediensernes økologiske oprindelse, naturlighed og renhed. For at kunne anvende Ecocert/COSMOS-økologimærket skal DermaPharm efterleve Ecocert-/COSMOS-standarden for udvikling og fremstilling af naturlig og økologisk hudpleje. Ecocert-/COSMOS er med andre ord en kvalitetsstyret garanti for bl.a.:
Certificeret økologi
Naturlig oprindelse og plantebaserede ingredienser (minimum 95 %)
Ingen parabener
Ingen syntetiske farvestoffer eller syntetisk alkohol
Ingen syntetisk parfume
Ingen nanopartikler
Ikke testet på dyr