DermaPharms historie
DermaPharms hjerte banker for milde, miljøvenlige hudplejeprodukter - og det har det gjort siden 1980. I mere end 40 år har DermaPharm sat standarden for milde, miljørigtige plejeprodukter til detailhandlen, hospitals- og sundhedssektoren i både Danmark og udlandet. I dag er DermaPharm innovativ markedsleder inden for miljøvenlig hudpleje i Skandinavien.
Fra køkkenbord til produktionsvirksomhed
Virksomheden startede som en lille enkeltmandsvirksomhed med store drømme om at skabe milde, miljøvenlige hudplejeprodukter til fremtidens forbrugere. I dag er DermaPharm en stor internationalt anerkendt spiller med over 120 medarbejdere.
Danske rødder
Siden begyndelsen har DermaPharm været 100% dansk ejet, og stadig den dag i dag foregår al udvikling og produktion på DermaPharms fabrik i Fårup i Østjylland - efter de højeste danske kvalitetsstandarder og kvalitetskontrol.
2006: Eget hudplejemærke - med omtanke for allergi og miljø
I 2006 lancerer DermaPharm virksomhedens eget allergi- og miljøvenlige hudplejebrand, Derma. Den første hudplejeserie mærket med både Svanemærket og Astma-Allergi Danmarks mærke. I dag er Derma markedsleder af solcreme i Danmark og et stærkt hudplejebrand inden for 'Nothing in-kategorien' i detailhandlen i Danmark og udlandet.
2020: Stærk tro på fremtiden
For at imødekomme den stigende efterspørgsel har DermaPharm i 2020 taget det første spadestik og udvidet med 7000 m2. Byggeriet er mere end en fordobling af DermaPharms areal og et synligt tegn på en stærk tro på fremtiden.