Job hos DermaPharm
Vil du gerne arbejde i en af landets førende kosmetikvirksomheder og være med til at sikre drift og udvikling af vores produktionsudstyr? Så har du nu muligheden.
Vi søger en engageret og dygtig elektriker, gerne med erfaring som industrielektriker, til DermaPharms produktionsteam.
Som elektriker hos DermaPharm vil du blive en del af et team på seks medarbejdere, hvor du vil komme til at arbejde med programmering af maskiner, omstilling af maskiner, reparation af udstyr og installation og opbygning af nyt udstyr samt almindelige elektrikeropgaver i virksomheden.
Du vil få en spændende og alsidig hverdag, hvor du vil være med til at sikre, at vores produktion kører optimalt og effektivt.
DermaPharm udvikler og producerer milde, miljøvenlige hudplejeprodukter og er i dag innovativ markedsleder inden for dette felt. DermaPharm er bl.a. kendt for virksomhedens egen miljø- og allergivenlige serie, Derma, og står i dag bag udviklingen af en bred vifte af kendte kosmetikbrands til det danske og udenlandske marked. DermaPharm er en værdibaseret virksomhed præget af en flad organisationskultur og en uformel tone og beskæftiger i dag over 140 medarbejdere. DermaPharm er ISO 14001- og IFS-certificeret. Virksomhedens hovedkontor og produktionsfaciliteter er placeret centralt i Østjylland.
Send din ansøgning samt CV til DermaPharm A/S, Europavej 10, 8990 Fårup, att.: Jim Kjær eller via mail på [email protected]. Vi vil vurdere de indkomne ansøgninger løbende, da stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Snarest muligt - vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere på dermapharm.dk eller LinkedIn.